Traumebehandling — find trygheden igen

Et traume kan sidde fast i kroppen og sindet længe efter den oprindelige oplevelse er overstået. Måske undgår du bestemte situationer, føler dig konstant på vagt, eller oplever at fortiden pludselig trænger sig på.

I mine samtaler arbejder vi skånsomt og i dit tempo med at bearbejde det der er sket. Ikke ved at tvinge dig til at genopleve, men ved forsigtigt at skabe rum for det der ikke har fået plads — så du kan finde tryghed og ro igen.

  • Samtale terapi
  • Kropslig terapi

Sådan arbejder vi sammen med traumer

Vi starter forsigtigt

Dit tempo, dit rum

Traumebehandling kræver tryghed. Derfor starter vi med at skabe et rum hvor du føler dig sikker — uden pres for at dele mere end du er klar til.

Vi arbejder oplevelsesorienteret: i stedet for kun at tale om det der skete, lærer vi at mærke hvad der sker i kroppen lige nu. Langsomt genopbygger vi din fornemmelse af kontrol og grænser. I dit tempo.

De dybereliggende spor

Forstå traumets aftryk

Traumer efterlader dybe spor – i dine reaktionsmønstre, dine relationer og din oplevelse af dig selv. Måske har du lært at fryse, flygte eller tilpasse dig for at overleve. Det var en gang nødvendigt, men det låser dig fast i dag.

Med en psykodynamisk tilgang udforsker vi sammen de mønstre der stammer fra traumet. Vi er nysgerrige på hvordan fortiden former din nutid — og hvordan du kan frigøre dig fra det der ikke længere beskytter dig.

Kroppen bærer historien

Kroppen bærer historien

Kroppen bærer historien det, hovedet prøver at glemme. Traumer sætter sig i kroppen som en konstant anspændthed, en tyngde der ikke vil slippe, eller en følelsesløshed der gør verden grå.

Ved at bringe opmærksomhed til dit åndedræt, din holdning og de fysiske fornemmelser af traumet, kan vi løsne op for de fastlåste tilstande, som ord alene ikke altid kan nå. Når din krop begynder at tø op, åbner der sig muligheder i sindet.

Kender du disse tegn på ubearbejdede traumer?

Når mine klienter kommer til mig med traumer, fortæller de ofte om de samme signaler. Genkender du dig selv i nogle af disse?

❤️

I kroppen

  • Konstant anspændthed – kroppen er altid på vagt
  • Søvnproblemer – mareridt eller svært ved at falde til ro
  • Fysiske reaktioner uden synlig årsag – hjertebanken, kvalme, svimmelhed
  • Følelsesløshed – som om kroppen er lukket ned
🧠

I sindet

  • Flashbacks – fortiden trænger sig pludselig på
  • Konstant alarmberedskab – du scanner altid for fare
  • Svært at stole på andre – eller på dig selv
  • Skyld og skam – en følelse af at det var din fejl
🌿

I hverdagen

  • Undgår bestemte steder, personer eller situationer
  • Svært at være til stede – du "forsvinder" mentalt
  • Føler dig anderledes – som om ingen kan forstå
  • Overreagerer på småting – eller lukker helt af

Genkender du dig selv? Så er du ikke alene.
Og vigtigst af alt: det kan ændres.

Book gratis møde

Hvad kan du forvente af vores forløb?

Mange spørger mig: "Hvad sker der egentlig i traumebehandling?" Her er de faser, de fleste oplever – og hvad de typisk oplever undervejs

I starten

Tryghed og stabilisering

Vi starter med at skabe tryghed. Du lærer teknikker til at regulere dit nervesystem, og vi opbygger de ressourcer du har brug for, før vi nærmer os det svære.

  • Teknikker til at roe nervesystemet
  • Begynde at forstå dine reaktioner
  • Mere kontrol over flashbacks og angst
  • En base af tryghed at arbejde ud fra

Undervejs

Bearbejdning

Vi begynder at grave dybere i mønstrene. Forstå traumets aftryk Hvor kommer det fra?

  • Minderne mister deres emotionelle ladning
  • Mindre angst og undgåelsesadfærd
  • Større følelse af kontrol over dit liv
  • Bedre søvn og mere ro i kroppen

Når vi går dybere

Genopbygning

Traumets greb løsner. Du begynder at mærke dig selv igen – ikke som offer, men som et helt menneske med styrke og ressourcer.

  • Mere tillid til dig selv og andre
  • Nærere og tryggere relationer
  • Frihed til at leve uden konstant frygt
  • Fortiden fylder mindre i din hverdag

Langsigtet

Et nyt kapitel

Traumet er en del af din historie, men det definerer dig ikke længere. Du har redskaberne til at leve fuldt ud – med tillid til at du kan klare det der kommer.

  • Redskaber til resten af livet
  • Evnen til at regulere dig selv når det bliver svært
  • Et nyt forhold til din egen historie
  • Et liv præget af tryghed – ikke af frygt

Ethvert forløb er unikt og starter fra forskellige steder. Se dette som en guide til rejsen – din egen vej kan se anderledes ud.

Tag det næste skridt

Et helhedsorienteret forløb

Jeg lægger vægt på at skabe et trygt, roligt og nærværende rum, hvor du kan være præcis som du er – uden krav om at præstere eller skulle noget bestemt. Mit mål er ikke blot, at du skal “komme fri af traumet”, men at du får mulighed for at forstå dig selv på en ny måde og finde en mere frugtbar balance i dit liv.

Hvad siger mine klienter

Ord fra dem, jeg har haft fornøjelsen af at hjælpe
5/5

Hej Inger Marie Jeg har aldrig fået så meget ud af terapi, som jeg har af mit forløb hos Inger Marie.

5/5

Hej Inger Marie Jeg har ikke booket en ny tid, men tænker det kommer, men jeg syntes meget er faldet på plads, siden vi var hos dig sidst. Takket være dig, har sommeren været rigtig god. Endnu engang tak fordi du startede sommerende med at tage os ind. De bedste hilsner fra xxx og xxx." (Kvinde 40 år og mand 42 år.)

5/5

Før gik jeg tit i panik og kom lang ud i katastrofetanker. Inger Marie hjalp mig hurtigt ind til kernen af hvad der egentlig ligger bag min angst og min vrede. Og jeg har fået redskaber til hvordan jeg kan give plads til det, og jeg har fået redskaber til, hvordan jeg kan give plads til det, og få det placeret hvor det hører til. Forløbet har været noget af et selvværdsboost. Jeg hviler nu i hvem jeg er, og kan meget bedre bare være til stede. Det følte jeg virkelig ikke før mit forløb hos Inger Marie, og jeg troede aldrig at jeg kunne slippe ud af angsten. Det har faktisk ændret hele min hverdag. Og det er jeg dybt taknemlig for.

5/5

Jeg kan varmt anbefale Inger Marie som med en empatisk og nærværende tilgang bl.a. har hjulpet mig med at kunne skelne mellem tanker og følelser og givet mig redskaber til bedre at kunne være i de tanker og følelser der er svære. Tak for at skabe et trygt rum for mig og for at hjælpe mig med at finde ro i min angst og bekymringer.

5/5

At gå hos Inger Marie, har givet mig nye perspektiver på mig selv og mine mønstre , og jeg har lært at forholde mig mere bevidst til mine reaktioner og valg. Jeg har fået værktøjer til at se indad og reflektere i stedet for bare at handle automatisk. Det har gjort en forskel ift. At forstå mig selv bedre og navigere mere klart i relationer og svære situationer.

Fokusområder i min praksis